PRINT

Køb af ejendomsportefølje

16. december 2005

Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje f.m.b.a., har indgået aftale om køb af 8 erhvervsejendomme og 2 byggegrunde beliggende i Viby og Åbyhøj, Århus.  

Ejendommene anvendes til kontor, lettere produktion og lager og har et samlet bygningsareal på godt 19.000 m2, der er udlejet til i alt 37 lejere.

Købesummen udgør 100 mio. kr. eksklusiv handelsomkostninger. Porteføljen overtages af Foreningen med tilbagevirkende kraft pr. den 1. oktober 2005. 

De budgetterede lejeindtægter for 2006 medfører en forrentning af den investerede kapital på 7,75 %, og både ejendomme og byggegrunde indeholder potentiale for yderligere udnyttelse og dermed øget kapitalværdi på længere sigt.   

Med denne investering har Foreningen i indeværende år erhvervet ejendomme for 325 mio. kr. Foreningens målsætning om at placere egenkapitalen i ejendomme inden 31.12. 2005 er hermed opfyldt. 

Det er fortsat Foreningens forventning, at den resterende investeringsramme på 475 mio. kr. kan være placeret inden udgangen af 2006. 

 Hent fondsbørsmeddelelse

Tilbage til oversigt 2005