Delårsrapport 3. kvartal 2009
26. oktober 2009
Foreningen har pr. 30. september 2009 realiseret et positivt
resultat på 6,8 mio. kr. efter værdireguleringer og skat svarende
til en forrentning af medlemmernes formue på 1,87 pct. for
perioden. Resultatet før finansielle poster blev et positivt
resultat på 39,8 mio. kr.
Resultatet er påvirket af en negativ værdiregulering af
fastrenteswaps med 2,9 mio. kr. og prioritetsgæld med 2,1 mio.
kr.
Der er i perioden 1. januar til 30. september 2009 foretaget
værdiregulering af ejendomme med netto 10,8 mio. kr. som følge af
stigende lejeindtægter i forbindelse med lejereguleringer og som
følge af forbedringer. Der er i samme periode foretaget
investeringer i forbedring og ombygning af investeringsejendomme
med 10,5 mio. kr.
Medlemmernes formue udgjorde pr. 30. september 2009 383,4 mio.
kr., svarende til en indre værdi på 102,80.
Foreningen har ikke erhvervet eller solgt ejendomme i
perioden.
Udlejningsprocenten er pr. 30. september 2009 opgjort til 96,7
pct. mod 96,5 pct. pr. 30. juni 2009.
For hele 2009 forventer Foreningen uændret et resultat før
værdiregulering, finansielle poster og skat i niveauet 50 mio.
kr.
Før værdireguleringer i 4. kvartal 2009 og under forudsætning af
et uændret renteniveau forventer Foreningen fortsat et resultat for
hele året på 17 mio. kr. før skat.
Hent fondsbørsmeddelelse
Tilbage til oversigt 2009